På vej tilbage til hovedlandet….

Tilbage til hovedlandet…

Så er vi færdige med at indtage New Zealand. Wellington – hovedstaden – var sidste stop i går mandag. Byen er naturligvis opkaldt efter ham den engelske general, der næsten tabte slaget ved Waterloo ( hvis ikke preusseren Blücher i sidste øjeblik var kommet ham til undsætning ).  Det er en hyggelig by i bjergrigt terræn. Med Cable Car og det hele. Vi gik og kørte en tur i byen og beså både de gamle regeringsbygninger og de nye, som kaldes ”Bikuben”. De ligner også sådan én. Vi skulle også ha’ mødt min gamle kollega og medarbejder, George Cunningham, som nu er EU-ambassadør her i landet. Men tiden blev for kort. Han havde ellers inviteret på frokost. Vi nøjedes med at tage en lille én på en fortovscafé over for hans højhus på hovedgaden. Det er her, the All Blacks også holder til. Det var ikke noget med afrikanere at gøre. Det er navnet på det berømte new zealandske rugby landshold. Og landet skal i øvrigt i år være vært for VM i rugby.  Det kommer helt sikkert ikke til at gå stille af.

New Zealand er et fantastisk smukt og afvekslende land. Og hvis bare ikke det lå så forbandet langt væk, er vi alle sikre på, at vi af og til ville kigge indenfor igen. Vi får vi se!

Nu er vi så på vej med alt hvad remmer og tøjler kan klare tilbage mod hovedlandet Australien – nærmere bestemt Sydney. En afstand på et par tusinde km. Det siges, at to af vore danske medpassagerer ( vi er ialt 90 danskere ombord ) blev sejlet agterud i går. At de altså kom for sent til afgangen. Ærgerligt for dem. Nu må de for egen regning flyve fra Wellington til Sydney for at indhente os. Vi ved ikke, om det var nogen fra Albatros-gruppen eller fra den sønderjyske gruppe om bord. Det var ikke nogen af os i Fire-banden. Vi HAR holdt mandtal i morges for at være helt sikre!

Hver aften byder vort gode skib på underholdning i det store teater til flere hundrede gæster. I aftes var det et stort ABBA show. Og selv om det ikke var den rene vare, var det flot og elegant. Ni-mandsorkestret i baggrunden spillede bare lidt for højt. De er nok aflønnet efter, hvor højt de spiller!

Udenfor er vejret dejligt og varmere og varmere. Vi bevæger os også nordpå mod ækvator igen. Og delfinerne springer lystigt langs skibet. Der er ikke andre skibe i sigte end os, så for de venlige havdyr er vi helt sikkert the best circus in town.

Jeg ved godt, at I er kede af ikke at have fået nogle billeder endnu. Men dels vil vi gerne censurere dem stille og fredeligt, når vi kommer hjem J  Og dels er det lokale internet ikke foto-venligt, med mindre man har meget god tid og meget dybe lommer. Så dem får I på en særlig elektronisk fotosite, når vi er vel hjemme igen!

About cruising2downunder

Globetrotter - communicator - web 2.0 networker
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s